Velkommen til en af Jyllands ældste og mest traditionsrige motorklubber

 

Djursland Motor Klub Autosports nummer i Dansk Automobil Sports Union er 006.

Vi er altså en af de ældste klubber i Jylland – og en af de 10 største.

Det betyder, at vi er en klub rig på traditioner!

I dag har vi cirka 300 medlemmer.

Af dem er omkring halvdelen aktive kørere.

Vi har 60 medlemmer med banelicenser og cirka 120 kartinglicenser.

DMKA arrangerer orienteringsløb efter behov, som indgår i Den Jyske Femkantturnering og har arrangeret løb på Ring Djursland i flere omgange.

Klubben blev grundlagt i 1957.

Dyk ned i vores lange historie her

Du finder os her

Ring Djursland
AMU Centervej 2, Pederstrup
8560 Kolind

Klik på billedet nedenfor for at åbne Google Maps.

DMKA’s historie – fra 1957 til nu

Vi har mere end 60 år under dækkene

 

DMKA blev stiftet i 1957 i en periode, hvor mange bilsportsklubber så dagens lys i.

Færdselsloven var et par år tidligere blevet ændret, så der nu måtte køres orienteringsløb.

Det var disse løb, som i mange år udfyldte kalenderen i Djurslands Motor Klub Auto Sport, men siden kom andre aktiviteter til.

Og så begyndte løbene…

DMKA har arrangeret løb på Ring Djursland i flere omgange.

Første gang var i perioden 1977-1982, hvor klubben stod bag asfaltbaneløb og EM-løbene i rallycross.

Anden gang har været perioden siden 1998.

At arrangøropgaverne blev genoptaget hang blandet andet sammen med, at klubben fusionerede med Aarhus Motor Klub Autosport, som i den mellemliggende periode havde været løbsarrangør på Ring Djursland.

Fonden “Ring Djursland Motorsport” blev født – og banen renoveret

 

I 2004 stiftede DMKA fonden ”Ring Djursland Motorsport”.

Formålet var blandt andet at få økonomisk sikkerhed til arrangementerne på Ring Djursland, at sikre en total renovering af banen, at udbrede motorsporten fortrinsvis på Djursland, også kartsporten.

Det hele skulle op i et højere gear.

Fonden ” Ring Djursland Motorsport” skrev i 2004 en flerårig kontrakt med ejeren af banen AMU Djursland vedrørende alle motorløb på Ring Djursland.

Så fonden og DMKA kan fortsætte den store renovering som blev sat i gang i 2004.

Lige siden har fonden og klubben renoveret og forbedret Ring Djursland, sikkerheden på banen har fået et ordentligt løft, og der arbejdes stadig på endnu mere sikkerhed, og endnu flere forbedringer.

Der er fra 2004 og til i dag investeret ca. 4,4 millioner på banen.

En ny træningsbane blev opført

Djurslands Motor Klub Autosport etablerede i 2003 en træningsbane på Tirstrup Lufthavns militære område på ca. 1000 meter.

Her var der masser af aktiviteter, men i nogle år lå det hele underdrejet, da fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding betød, at der på Tirstrup Lufthavns areal blev oprettet fyrværkerilagre. Det havde den konsekvens, at der ikke kunne foregå andre aktiviteter.

Aktiviteterne i 2007 og 2008 var derfor minimal (grænsende til det ikke-eksisterende), men klubbens kartmedlemmer holdt sig i form på andre baner i Danmark.

I 2009 var der atter gang i den, og DMKA fik mange kart licenser igen.

Klubben er stadig i dag en af de største kart klubber i Danmark.

Vil du være medlem af en traditionsrig motorklub?

 

Du kan melde dig ind via vores klubmodul her.

Ønsker du at tegne et prøvemedlemskab for tre måneder for at teste af, om motorsport er noget for dig?

Så læs mere her.