Der blev de 7/12 2013 afholdt officials møde for Ring Djursland. Formålet var fra bestyrelsens side at fremlægge en organisationsplan – dog uden navne på, samt at få et overblik over hvor de enkelte officials stiller sig i forhold til gennemførsel af sæson 2014 på Ring Djursland.
Arne Pedersen (næstformand for DMKA) og Mette Møberg (kasserer og sekretær) gennemgik overordnet planen, og forsøgte at svarer på alle spørgsmål.
Der kom i løbet af mødet mange konstruktive forslag til det videre arbejde, men også megen kritik af bestyrelsen, for endnu ikke at ville sætte navne på de ledende poster, samt at være for sent ude.
Kritikken er taget til efterretning og forslagene noteret ned til det videre arbejde.
Det videre forløb er nu at alle officials kan komme med deres mening – tilkendegivelser – eller forslag til løsning af de forskellige opgaver frem til og med den 16/12 2013. Herefter vil bestyrelsen sætte navne på de ledende poster.
Alle henvendelser samles hos Mette Møberg – mm@jasmin9.dk – eller telefon 2326 0530.