|
Ring Djursland set med amerikanske øjne |
|
|
|
|
Ved årets første løb i år havde Ring Djursland fornemt besøg. Og nej, det er ikke vores efterhånden faste gæst, HKH Prins Joachim, vi tænker på, men derimod en verdensrekordindehaver.
Amerikaneren Randy Lewis havde sammen med sin hustru Carol fundet vej til Ring Djursland, og der var et helt bestemt formål med deres besøg. Randy Lewis er nemlig "The Number One Trackchaser" i verden, for han har som hobby og passion at se og besøge flest mulige racerbaner på kloden.
Han har besøgt racerbaner i samtlige 50 stater i USA samt yderligere 11 lande, og hans besøg på Ring Djursland var bane nummer 1.336 (!).
På sin hjemmeside har han beskrevet besøget på banen: http://www.ranlayracing.com/1336ringdjursland.htm
Ligeledes har han lagt en lang række fotos ud fra besøget på piscaweb: http://picasaweb.google.com/Ranlay8/080512EuropeDenmarkPart3Of302
Det er altid sjovt at læse udlændinges indtryk af vores hjemland og vores baner, og det får man også ud af at læse Randy Lewis' beretning. Her vil man iøvrigt opdage, at man som amerikaner synes, at alting i Danmark og Sverige er meget, meget dyrt. Randy Lewis var således også på Sturup Raceway og var ved at gå ud af sit gode skind over broafgiften... |